Book et foredrag

"Når I booker et foredrag hos os, får I ikke bare en stærk fortælling – I bliver en del af noget større. Det giver perspektiv til dem, der lytter, og muligheder til dem, der har sejlet med. Hver gang vi deler en historie, bliver der plads til en ny gæst ombord."
Henrik Orye
Formand

Spændende hver gang

Dramatiske politimissioner

Store operationer

Terrorberedskab

Statsbesøg

Storme på åbent hav

Personlige kriser

Foredrag der rammer og rører

I Det Blå Kompas elsker vi vores støtter – og vi deler meget gerne vores fortællinger med jer.

Vi tilbyder engagerende og nærværende foredrag til foreninger, arbejdspladser, klubber og institutioner i hele landet.

Mere end bare fortællinger

Et foredrag fra Det Blå Kompas er ikke kun spændende og medrivende – det skaber også refleksion, fællesskab og eftertanke.

Vores oplæg kan bruges som inspiration i personalegrupper, til temadage om arbejdsmiljø og trivsel, som led i mental sundhed og psykologisk tryghed, eller blot som en stærk og tankevækkende oplevelse, der sætter ord på det, mange ellers har svært ved at tale om.

Foredragene støtter også vores gaster

Flere af vores oplægsholdere er tidligere deltagere – gaster, der selv har sejlet med os og nu har fundet styrke i at fortælle deres historie videre.

Når du booker et foredrag, giver du ikke bare publikum en meningsfuld oplevelse – du er også med til at støtte en vigtig del af vores mission: at genskabe livsmod og handlekraft gennem fortælling og fællesskab.

Vil du høre mere?
Kontakt os for booking og muligheder – vi kommer gerne ud til dig.