Denne side indeholder information om vores handelsbetingelser og retningslinjer for betaling, medlemskab og opsigelse. Ved spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os.

1. Generelt

Det Blå Kompas er en frivillig, non-profit forening, som tilbyder støttemedlemskaber samt foredrag og donationer som led i vores indsats for at skabe fællesskab og livsmod for personer ramt af svære hændelser – særligt i politiets rækker og deres pårørende.

Vi sælger i øjeblikket ikke fysiske varer via webshop, men forbeholder os retten til at udvide med salg af f.eks. billetter, foredrag eller merchandise.

2. Medlemsskab

Ved oprettelse som medlem accepterer du, at Det Blå Kompas må opbevare og behandle de nødvendige oplysninger for at kunne administrere dit medlemskab, jf. vores persondatapolitik.

Typer af medlemskab:

  • Fast medlemsskab (årligt beløb, fastsat af bestyrelsen)

  • Fast støttebesætning (valgfrit beløb)

  • Enkelt dontationer af valgfrie beløb

3. Opsigelser og ændringer

Du kan til enhver tid opsige eller ændre dit medlemskab ved at sende os en mail.

Opsigelsen træder i kraft ved udgangen af den indeværende medlemsperiode (baseret på typen af dit medlemsskab). Vi refunderer ikke allerede betalte kontingenter, medmindre andet er aftalt.

Ved ændringer i medlemsstatus (f.eks. fra støttemedlem til frivillig), beder vi dig kontakte os direkte.

4. Donationer

Alle donationer til Det Blå Kompas er frivillige og betragtes som gaver. Donationer refunderes som udgangspunkt ikke.

Hvis du donerer via MobilePay, bankoverførsel eller anden platform, bedes du gemme din kvittering som dokumentation.

5. Betaling

Ved køb af medlemskab eller tilmelding til arrangementer foregår betalingen via MobilePay, bankoverførsel eller andre angivne betalingsmetoder.

Du vil modtage en bekræftelse på e-mail, så snart vi har registreret din betaling. Vi udsender ikke fysiske fakturaer, medmindre det aftales særskilt.

6. Fortrydelsesret

Ved køb af medlemskab eller billet til arrangementer gælder en fortrydelsesret på 14 dage, jf. Forbrugeraftaleloven – medmindre arrangementet er afholdt inden for perioden, og du har deltaget.

For at benytte fortrydelsesretten skal du kontakte os skriftligt inden for fristen.

Vi forbeholder os retten til at opdatere handelsbetingelserne løbende. Den gældende version vil altid være tilgængelig her på siden.